Hvordan foregår en fodpleje?
Først har jeg brug for, at du fortæller lidt om dig selv og dit helbred. Det er væsentligt for mig at høre, om du fx. tager blodfortyndende medicin, har dårligt blodomløb eller diabetes, men også om dine fødder gør ondt, så jeg kan forholde mig korrekt til din fodpleje.
Jeg skriver journal, så det er lettere at følge dine fødders udvikling fra gang til gang, og så du ikke behøver fortælle det hele forfra, hver gang vi ses. Jeg har tavshedspligt og journalen opbevares trygt efter kravene til GDPR.
Du får et fodbad. Jeg bruger Gewohls fodbadesalt, som dufter let og opløser hård hud.
Jeg klipper dine negle, renser op under dem og sliber dem, så de ikke river eller hænger i strømperne.
Så fjerner jeg hård hud, revner og ligtorne fra fodsålen og sliber efter, så foden er glat og fin.
Til slut får du negleolie på neglene, dine fødder smøres ind i en god fodcreme, som passer til din hudtype, og du får en let fodmassage.
Hvis du har brug for at købe cremer eller aflastninger til dine fødder, kan du finde flere varianter i klinikken.
Har du lyst til at forkæle dig selv efter fodbehandlingen, kan du fx. bestille en Thaifodmassage,
og få dine fødder og underben smurt ind i en særligt fugtgivende creme, og derefter masseret underben og fødder. Eller få en fugtgivende fodmaske og slap af i 20 minutter imens masken virker.
Har du brug for hjælpe til at komme af med fodvorter, kan du bestille en kryobehandling, hvor vorten fryses væk. Du kan også vælge kun at få hjælp til beskæring af vorten. Kontakt mig endelig, hvis du vil vide mere.
Brøndbyvestervej 29
2600 Glostrup
telf. 4940 8890
CVR nr: 43488368